Kort (geografi) - Assens

Assens er en fynsk by (og tidligere købstad) med beliggende ved Lillebælt. I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, hvilket betyder et næs bevokset med asketræer. Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Assens (Asnæs) nævnes i kong Valdemars Jordebog 1231, hvor den med sit tilliggende er ansat for 20 mark guld. Hvornår den er blevet købstad, vides ikke, men den har endnu huse, der er bygget i 1260. I 1514 besluttede Christian 2., at borgerne i Assens herefter skulle betale tiende af deres og byens jorder, som de hidtil havde betalt til Gangtofte (Gamtofte) og Kerndorp (Kærum) kirker, til Vor Frue Sognekirke i Assens, og nogle dage efter gav han byen et protektorium i almindelig form og stadfæstelse af de privilegier, som var givet til borgmester, råd og menighed i Assens af kong Hans og konger før ham, samt ret til at nyde de friheder, som borgerne i Odense havde fået af de tidligere konger, som de allerede havde kongens godkendelse af. I 1524 blev privilegierne stadfæstet af Frederik 1., men det præcise indhold er ikke kendt, da byens arkiv blev bortført af de svenske tropper under besættelsen i 1657—60. Ligesom flere af de fynske byer hørte Assens til "Kongens Fadebur", det vil sige at kongen var byens direkte herre og havde ret til direkte eller gennem sin byfoged skat og sagefald af byen (i kong Hans' tid udgjorde det 450 mark årligt). Dens navn forekommer flere gange i middelalderen, således i 1305, da Erik Menved udstedte privilegierne for Svendborg herfra, og 1396, da dronning Margrethe 1. og Erik af Pommern mødtes i Assens til forhandling med de holstenske grever. En stor del af byens betydning lå i, at den var det almindelige overfartssted fra Fyn til Jylland, en omstændighed, som dog også havde sine ulemper, da den medførte overførsel af tropper, gæsteri (pligt til at huse rejsende) og lignende. Den havde kun én sognekirke, Vor Frue (foruden højalteret havde den altre for Sankt Birgitte, Helligkors, Sankt Catharine og Sankt Gertrud), flere gilder, deriblandt et Sankt Jørgens Gilde, et Helligåndshus og et kloster.

Provsten i Tofte havde hvervet som forstander for Helligåndshuset, en stiftelse for fattige og syge, i hvilken plejen formodentlig er blevet udført af en slags gejstligt broderskab. Perioden, hvor stiftelsen fungerede, og beliggenheden kendes ikke; det nævnes første gang i 1472, da Eiler Hardenberg og Otto Skinkel gav det to gårde i Balslev og Viby. I begyndelsen af det 16. århundrede overgav provsten det øjensynligt til Karmeliterordenen, muligvis for at bygningerne i stedet kunne benyttes til det Vor Frue eller Karmeliterkloster, som på det tidspunkt blev grundlagt i Assens; til gengæld skulle så klosteret opføre et nyt hospital. Takket være den første prior, prædikanten Morten Petersen, blev klosteret ganske hurtigt anerkendt, men efter Petersens fratræden i 1514 gik det hurtigt tilbage for det, og i 1515 blev karmeliterne forpligtet til at overlevere provsten i Tofte alle Helligåndshusets klenodier, breve og privilegier mod at beholde dets bygninger og kapel og opføre det nye Helligåndshospital. Hospitalet blev tilsyneladende opført i "Sankt Gertruds Kloster", som Resen siger, har ligget på pladsen mellem Strandgade, Strandgyde, Ramsherredgyde og Ramsherred. Vor Frue Kloster blev relativt hurtigt nedlagt, især som følge af reformatoren Peder Laurentsens indsats; han havde været munk her. I 1530 blev bygningerne overdraget til borgmesteren og rådet med henblik på nedrivning; hvor de har ligget, vides ikke.

Lidt uden for byen har der ligget et kapel (en mark kaldes endnu Kappelmarken) og en sundhedskilde.